Druerne

Import og salg af kvalitetsvin fra Franken Danmarks største udvalg af Frankenvine

Franken er primært kendt for hvidvinsdruerne Silvaner og Müller-Thurgau, som tilsammen udgør omkring halvdelen af produktionen.

Rødvinsproduktionen udgør ca. 20 % og hér er druerne Domina og Spätburgunder (pinot noir) fremherskende.

 

 

Jordbundsforhold

Jordbundsforholdene, der har stor betydning for vinenes kvalitet, kan inddeles i tre zoner:

- Mod vest ligger Frankens rødvinsområde, hvor vinstokkene gror på sandsten dækket af let lerjord.

- I hjertet af Franken omkring Würzburg og langs med floden Main er bundforholdene domineret af den specielle kalksten, Muschelkalk.

- Østligst ligger Steigerewald, hvor gipssten og mergel dominerer.

 

Vinenen er generelt tørre med stor mineralitet, men der er også en mindre produktion af søde vine.

 

De senere år er der gjort et stort arbejde for at højne kvaliteten af Frankenvinene. Blandt andet gennem fastsættelsen af en maksimalproduktion af druesaft pr. hektar på 90 hektoliter.

 

 

Bacchus

Bacchus er navnet på en vigtig grøn tysk druesort, en moderne krydsning som stadig vandt frem i begyndelsen af 1990'erne.

 

Druen Bacchus er en krydsning af Silvaner, Riesling og Müller-Thurgau.

I Franken produceres nogle af de bedste Bacchus vine.

 

Bacchus er usædvanligt frugtig og aromatisk.

Den er som ung frisk med noget grape kirsebær, senere udvikles mere eksotisk frugt.

 

 

Gewürztraminer

Gewürztraminer er en af de ældste dyrkede druer i Europa, måske stammer den fra Egypten. Gewürztraminer er forholdsvis sjælden. Der dyrkes kun ca. 830 ha i Tyskland mod eksempelvis ca. 21.750 ha Riesling.

"Gewürz" betyder krydderi på tysk og det er netop hvad vine på Gewürztraminer er karakteriseret ved. Duften er forførende parfumeret og smagen er meget aromatisk og markant med masser af frugt og blomster.

 

 

Johanniter

Johanniter er en forholdsvis ny drue, som er godkendt i Tyskland i 2001. Druen giver en fyldig, sprød og velsmagende vin. Det er en krydsning mellem Riesling, Ruländer og Gutedel.

Sorten er særlig modstandsdygtig overfor svamp og frost. Den kaldes også for "nordens Riesling".

 

 

Müller-Thurgau

Müller-Thurgau kaldes også Rivaner.

Müller-Thurgau er en krydsning af Riesling og Gutedel.

 

Müller-Thurgau modner tidligt og plantes mange steder.

Den har en mild og forholdsvis lys, svag syre og er meget aromatisk og frugtig. Aroma: Citrus, æble og abrikoser.

Smagsmæssigt kan den minde om Grauburgunder (Pinot Gris).

 

 

Scheurebe

Scheurebe er en krydsning mellem Riesling og Silvaner.

 

Druen kan producere vine af topkvalitet.

 

Scheurebe har aromaer af grapefrugt, solbær, mango, overmoden pære og banan.

 

 

Silvaner

Silvaner er den vin som siges at fremstå allerbedst i Franken på grund af jordbundsforholdene.

Giver milde og frugtige vine, der er bedst, når de er unge. Vinene kan være gode og intense oplevelser, der er nærmest perlende i munden..

 

Det vides med sikkerhed at Silvaner ankom til Franken i 1659 til byen Castell.

Druen silvaner præsenterer ofte en tør vin.

 

Afhængig af modenhed når druen plukkes er aromaerne i Silvaner druen lige fra pære, melon til tørrede abrikoser og honning.

 

 

 

Alte Reben

En del af vinene er produceret på druer fra gamle vinstokke - "Alte Reben". Begrebet ligger ikke fast i vinklassifikationssystemet, men normalt er det vinstokke, der er mere end 20 år gamle.

Vinene fra de gamle vinstokke har en større smagsfylde og kompleksitet, som blandt andet skyldes et dybere og mere forgrenet rodnet.

 

 

Fränkischer Satz

Fränkischer Satz er en urgammel vintype. Flere forskellige druesorter står på samme mark, de høstes, presses og gæres derefter sammen.

Sådan var det almindeligt at producere vin op til og med det 17. århundrede, hvor vinsorterne stod blandet hulter til bulter på markerne i Franken.

 

Jeg har en enkelt Fränkischer sats i sortimentet. Den er fra 3 Zeilen og druerne i vinen er Weißburgunder (pinot blanc), Grauburgunder (pinot gris), Riesling, Muskatsilvaner, Grüner Silvaner, Gelber- og Goldmuskateller.

 

 

Rotling

I Franken produceres også vintypen Rotling, som ligner rosé.

Rotling fremstilles ved, at en blanding af røde og hvide druer presses og viderebehandles sammen i fremstillingsprocessen.

 

Rosé derimod fremstilles udelukkende på rødvinsdruer i en proces, hvor skallerne fra de pressede druer kun ganske kortvarigt er i kontakt med druesaften.

 

 

Orange vin

Normalt produceres hvidvin af mosten fra grønne druer, dvs. skallerne filtreres fra før gæringen. Når der produceres orange vin bliver skallerne liggende i mosten.

Slutproduktet bliver en orangefarvet vin med tydelige tanniner.

 

 

Læs mere om druerne på Tysk Vinkontors hjemmeside.

 

 

Zum Wohl!

Mød Vinfruen på Torvet i Svendborg hver lørdag.

Vinfruen

V/Anette Jensen

Eggertsvej 23

5700 Svendborg

 

Cvr-nr. 36351454

Bank 5479-2104072

 

Kontakt:

Telefon 4260 5700

Mail post@vinfruen.dk

© Vinfruen