Producenterne

Import og salg af kvalitetsvin fra Franken Danmarks største udvalg af Frankenvine

Weinhaus Kilian

Jeg besøgte Michael Kilian i sommeren 2014 i Güntersleben og smagte hans vin. Hans begejstring for sine vine var smittende og hans engagement og viden om faget er stort.

Han har været en stor hjælp, da han har hjulpet med at lægge lagerplads til og pakke den første palle vin til Vinfruen.

Som glad amatør var det ikke gået uden ham!

Som de fleste andre vinbønder har han arbejde ved siden af sin vinproduktion.

Han dyrker 3 hektar.

Han har netop købt et brænderi og vil selv lave brændevin og whisky.

 

 

Weinhof am Nussbaum

Vi boede i den lille by Hüttenheim i det frankiske vinparadis. I byen ligger også den største og mest velbevarede kirkeborg i Franken.

 

Weinhof am Nussbaum er en lille økologisk vingård med tilhørende pensionat, som drives af Linda og og Erhard Hassold.

De har dyrket økologisk vin siden 1991 på 3,5 hektar og producerer ca. 20.000 flasker om året.

 

Vinstokkene vokser i et intakt økosystem af planter, dyr og jord,. Der anvendes ikke ukrudtsmidler , ingen kemiske syntetiske pesticider og ingen let opløselige mineralske gødninger.

I stedet bruges kompost og grøngødning og f.eks. bekæmpes meldug med bagepulver.

 

En masse tid , kærlighed, erfaring former vinene.

Deres motto er ”Vores styrke er vores svaghed for naturlig god vin”.

 

Deres vin faldt også i min smag.

 

 

3 Zeilen

3 Zeilen kalder Christian Ehrlich sin meget lille vinproduktion i Rödelsee.

Det hele startede med 3 rækker vinstokke - nu har han 1,4 ha.

Han dyrker økologisk og vinene er spontangærede.

Hans lille salgslokale er indrettet i det tidligere lille vaskeri i kælderen, ikke noget stort og prangende, men bare hyggeligt.

Og hvordan fandt jeg en så lille vinproducent?

Fordi jeg går efter det særlige og aldrig efter noget, jeg ikke kan stå inde for.

 

 

Weingut Hillabrand

Markus Hillabrand bor sammen med sin kone og søn i det ældste hus i Hüttenheim - det er fra 1572, og er byens ældste bygning, når man ser bort fra den meget velbevarede kirkeborg.

Familien har dyrket vin siden 1929 som bibeskæftigelse, men Markus er nu fuldtids vinbonde og lever af vinproduktion og 2 gange om året inviterer han ind til heckenwirtchaft, hvor man kan spise et let måltid mad og dertil hans vin.

 

Han har en forholdsvis stor andel parceller med gamle vinstokke, dvs. over 40 år gamle. Det giver vinene en særlig kvalitet og en udtalt mineralitet.

 

Præmieringer af hans vine de seneste år viser, at han arbejder meget seriøst. Hans forkærlighed er til de krydrede sorter, Scheurebe og Müller Thurgau.

 

 

Weingut Hart

Hos Weingut Hart fik jeg en øjenåbner i 2013. Hos Hart smagte jeg første gang de skønne vine fra Franken. Hans Jürgen Hart er en lille vinproducent i Thüngersheim, omtrent 15 kilometer nord for Würzburg. Der dyrkes vin på 8,5 hektar. Vi besøgte vingården første gang i 2013, hvor vores interesse for vin fra Franken blev vakt. Udgangspunktet for Hart er, at kun fra modne, sunde og velsmagende druer kan der laves harmoniske, frugtige og aromatiske vine. Hart producerer mange forskellige gode vine og brændevine. Jeg har valgt at fokusere på det bedste.

 

 

Weingut Scheuring

I den lille by Margetshöchheim lige nord for Würzbrug har Ilonka Scheuring sammen med sine forældre en vingård på 12 hektar.

Ilonka er en del af bæredygtighedsbevægelsen ETHOS (se mere nedenfor på denne side).

Vingården producerer flere spændende vine - bl.a. en portvinstype og orange vin.

 

 

Weingut Schloss Saaleck

Vingården ligger i Hammelburg, Frankens ældste vinby. Her har der været dyrket vin siden år 777.

Ulrike og Thomas Lange købte vingården og markerne af byen i 2011. De har siden omlagt produktionen til økologi, og dyrker vin på 18 hektar.

 

 

"Frankens unge vinmagere”

De unge vinmagere (ønologer) er en gruppe af ambitiøse unge vinproducenter, som ser på vinproduktion og miljø med nye øjne. For de flestes vedkommende overtager de familiens vingård.

 

Nogle har dannet en forening ETHOS, hvor de sammen har lavet et manifest hvor de hylder bæredygtighed.

De vil arbejde ud fra bestemte retningslinjer, hvor de blandt andet vil udvikle og fremme de bæredygtige principper indenfor vinproduktion, bevare resurser, fremme CO2 neutralitet og biodiversiteten. Og ikke mindst vil de bevare og forbedre vinens kvalitet.

"Bæredygtighed" er defineret som harmoni mellem økologi, økonomi, arbejdsmiljøet og sociale spørgsmål, men lige så vigtigt er bæredygtighed i forhold til familien, fritiden og vinkulturen.

 

Gruppen støttes af den frankiske vinavlerforening og deres idéer kan komme til at ændre den traditionelle måde tænke vindyrkning på.

 

Jeg er stolt over at kunne præsentere vine fra et par producenter af eliten blandt Frankens unge vinmagere:

Markus Hillabrand og Christian Erhlich.

Mød Vinfruen på Maritimt Centers julemarked i Rundbuehallen på Frederiksøen i Svendborg 2. - 3. december. Læs mere hér.

Vinfruen

V/Anette Jensen

Eggertsvej 23

5700 Svendborg

 

Cvr-nr. 36351454

Bank 5479-2104072

 

Kontakt:

Telefon 4260 5700

Mail post@vinfruen.dk

© Vinfruen